Nu er vores rejse startet. Turen begyndte med at gå til Århus, hvor vi indkvarterede os på Diakonhøjskolen til et forberedende kursus. Her får vi en hel masse ny viden, som er en fantastisk god bagage, vi kan tage med os til Thailand.

Vi bliver mere og mere spændte på at komme afsted nu, og føler os også meget mere påklædte til rejsen. Vi har snakket med en tidligere volontør på House of New Hope, Birgitte, som har givet os en masse gode og nyttige oplysninger og erfaringer om både Thailand og selve projektet. Vi hører også forskellige oplæg om f.eks. volontøridentitet og tjenersind, praktisk kulturmøde, kommunikation og konflikhåndtering, fattigdom, udvikling og rettigheder osv. Lige nu virker alle disse informationer meget overvældende, men når vi kommer derned og står i de forskellige situationer, kommer de os helt sikkert til gode.

Her på kurset har vi mødt alle de andre volontører, deriblandt også de andre, der skal til Thailand på et andet projekt, Agape Home, tæt på vores eget. Vi ser meget frem til at få et fællesskab med de andre i Thailand samt med de andre ansatte på projekterne. Her på vores side kan i finde et link til de to danske volontører der er på Agape Home, og følge deres arbejde ligeså vel som vores.